148:1 Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje!
148:2 Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer,
148:3 pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne,
148:4 pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!
148:5 De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt;
148:6 han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!
148:7 Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,
148:8 Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger,
148:9 I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre,
148:10 I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle,
148:11 I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere,
148:12 ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!
148:13 De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel.