19:2 Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

19:3 Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

19:4 Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

19:5 når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

19:6 som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

19:7 rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

19:8 HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

19:9 HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

19:10 HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

19:11 kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

19:12 Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

19:13 Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

19:14 Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.