72:1 Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,

72:2 så han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!

72:3 Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.

72:4 De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned.

72:5 Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.

72:6 Han kommer som Regn på slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;

72:7 i hans dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred råder, til Månen forgår.

72:8 Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;

72:9 hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;

72:10 Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;

72:11 alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

72:12 Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

72:13 ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;

72:14 han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.

72:15 Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.

72:16 Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.

72:17 Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

72:18 Lovet være Gud HERREN, Israels Gud som ene gør Undergerninger,

72:19 og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!