16:1 De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Åsyn.

16:2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENs Navn

16:3 og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.

16:4 Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;

16:5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je`iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,

16:6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.

16:7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.

16:8 Pris HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

16:9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,

16:10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,

16:11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;

16:12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,

16:13 I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!

16:14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;

16:15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

16:16 Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:

16:17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

16:18 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana`ans Land som eders Arvelod."

16:19 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,

16:20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

16:21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:

16:22 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"

16:23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag;

16:24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!

16:25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;

16:26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

16:27 For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.

16:28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,

16:29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,

16:30 bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

16:31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERREN har vist, han er Konge!"

16:32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.

16:33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.

16:34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!

16:35 Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!"

16:36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"

16:37 Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENs Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;

16:38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.

16:39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon

16:40 for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre på Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde pålagt Israel;

16:41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed varer evindelig!"

16:42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.