3:1 Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?

3:2 I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes og læses af alle Mennesker,

3:3 idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev, udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.

3:4 Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,

3:5 ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af os selv; men vor Dygtighed er af Gud,

3:6 som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden levendegør.

3:7 Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten, fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet på Moses`s Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog forsvandt,

3:8 hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i Herlighed?

3:9 Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.

3:10 Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i Sammenligning med den endnu større Herlighed.

3:11 Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal meget mere det, der bliver, være i Herlighed.

3:12 Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor Frimodighed

3:13 og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der forsvandt, fik Ende.

3:14 Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.

3:15 Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når Moses oplæses;

3:16 når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.

3:17 Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.