22:1 David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.

22:2 Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,

22:3 min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!

22:4 Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

22:5 Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

22:6 Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

22:7 i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

22:8 Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

22:9 Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

22:10 Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

22:11 båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

22:12 han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

22:13 Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.

22:14 HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;

22:15 han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.

22:16 Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.

22:17 Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

22:18 frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

22:19 På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.

22:20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

22:21 HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

22:22 thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;

22:23 hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.

22:24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

22:25 HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!

22:26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

22:27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

22:28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

22:29 Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.

22:30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

22:31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

22:32 Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

22:33 den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

22:34 gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,

22:35 oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?

22:36 Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;

22:37 du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

22:38 Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

22:39 slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

22:40 Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

22:41 du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.

22:42 De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

22:43 Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.

22:44 Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

22:44 Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.

22:45 Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:

22:47 HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

22:48 den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod

22:49 og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

22:50 HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,