2:1 Også eder, da I vare døde ved eders Overtrædelser og Synder,
2:2 hvori I fordum vandrede efter denne Verdens Tidsånd, efter hans Vis, som hersker over Luftens Magt, over den Ånd, der nu er virksom i Genstridighedens Børn,
2:3 iblandt hvilke også vi fordum alle vandrede i vort Køds Begæringer og gjorde Kødets og Tankernes Villie og vare af Natur Vredes Børn ligesom også de andre,
2:4 men Gud, som er rig på Barmhjertighed, har for sin store Kærligheds Skyld, hvormed han elskede os,
2:5 også da vi vare døde ved vore Overtrædelser, levendegjort os med Kristus - af Nåde ere I frelste!
2:6 og medoprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus,
2:7 for at han i de tilkommende Tider kunde vise sin Nådes overvættes Rigdom ved Godhed imod os i Kristus Jesus.
2:8 Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven;
2:9 ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig.
2:10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.
2:11 Derfor kommer i Hu, at fordum I Hedninger i Kødet, I, som bleve kaldte Forhud af den såkaldte Omskærelse, der sker i Kødet med Hånden,
2:12 at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden.
2:13 Nu derimod, i Kristus Jesus, ere I, som fordum vare langt borte, komne nær til ved Kristi Blod.
2:14 Thi han er vor Fred, han, som gjorde begge til eet og nedbrød Gærdets Skillevæg,
2:15 Fjendskabet, da han i sit Kød afskaffede Budenes Lov med dens Befalinger, for at han i sig kunde skabe de to til eet nyt Menneske ved at stifte Fred
2:16 og for at forlige dem begge i eet Legeme med Gud ved Korset, idet han ved dette dræbte Fjendskabet.
2:17 Og han kom og forkyndte Fred for eder, som vare langt borte, og Fred for dem, som vare nær.
2:18 Thi ved ham have vi begge i een Ånd Adgang til Faderen.
2:19 Så ere I da ikke mere fremmede og Udlændinge, men I ere de helliges Medborgere og Guds Husfolk,
2:20 opbyggede på Apostlenes og Profeternes Grundvold, idet Hovedhjørnestenen er Kristus Jesus selv,
2:21 i hvem enhver Bygning sammenføjes og vokser til et helligt Tempel i Herren,
2:22 i hvem også I blive medopbyggede til en Guds Bolig i Ånden.