Bad Advertisement?

News / Reviews:
  • World News
  • Movie Reviews
  • Book Search

    Are you a Christian?

    Online Store:
  • Visit Our eBay Store



  • DANISH BIBLE - EXODUS 1

    PREVIOUS CHAPTER - NEXT CHAPTER - HELP


    1:1 Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:

    1:2 Ruben, Simeon, Levi og Juda,

    1:3 Issakar, Zebulon og Benjamin,

    1:4 Dan og Naftali, Gad og Aser.

    1:5 Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef var i Ægypten.

    1:6 Imidlertid døde Josef og alle hans Brødre og hele dette Slægtled.

    1:7 Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.

    1:8 Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;

    1:9 og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og stærkere end vi.

    1:10 Velan, lad os gå klogt til Værks imod dem, for at de ikke skal blive for mange; ellers kan det hænde, når vi kommer i Krig, at de går over til vore Modstandere og kæmper mod os og til sidst forlader Landet!"

    1:11 Så satte man Fogeder over dem til at plage dem med Trællearbejde, og de måtte bygge Forrådsbyer for Farao: Pitom og Ra`amses.

    1:12 Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.

    1:13 Og Ægypterne tvang Israeliterne til Trællearbejde

    1:14 og gjorde dem Livet bittert ved hårdt Arbejde med Ler og Tegl og alle Hånde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at udføre for sig.

    1:15 Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:

    1:16 "Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!"

    1:17 Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.

    1:18 Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?"

    1:19 Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!"

    1:20 Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt;

    1:21 og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham.

    1:22 Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!"

    GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH

    God Rules.NET
    Search 100+ volumes of books at one time. Luther Bible Search Engine. Elberfelder Bible Search Engine. German SCH Bible Search Engine