6:1 Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet!

6:2 Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov!

6:3 Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.

6:4 Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;

6:5 thi hver skal bære sin egen Byrde.

6:6 Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham.

6:7 Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sår, det skal han også høste.

6:8 Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden.

6:9 Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt.

6:10 Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!

6:11 Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Hånd!

6:12 Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for Kristi Kors`s Skyld.

6:13 Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose sig af eders Kød.

6:14 Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden.

6:15 Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning.

6:16 Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!

6:17 Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn på mit Legeme: