16:1 Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem Ørknen til Zions Datters Bjerg.

16:2 Og ret som flagrende Fugle, som en opskræmt Rede er Moabs Døtre ved Arnons Vadesteder.

16:3 "Kom med et Råd, gør Ende derpå, lad din Skygge blive som Natten ved højlys Dag, skjul de bortdrevne, røb ej de flyende!

16:4 Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, vær dem et Skjul for den, som hærger! Er først Voldsmanden borte, Ødelæggelsen omme, Undertrykkeren ude af Landet.

16:5 skal en Trone rejses med Mildhed, og på den skal sidde en Dommer med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og øvet i Retfærd."

16:6 "Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Overmod, Hovmod og Frækhed, dets tomme Snak."

16:7 Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de sønderknust over.

16:8 Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog Folkenes Herrer til Jorden; den nåede Ja`zer, famled gennem Ørkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet.

16:9 Derfor græder jeg Ja`zers Gråd over Sibmas Vinstok, væder med min Tåre Hesjbon, og El`ale; thi et Vinperserråb slog ned på,din Frugt og din Høst,

16:10 fra Frugthaver svandt både Glæde og Jubel; i Vingårde jubles der ikke, der lyder ej Råb, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserråbet er tystnet.

16:11 Derfor bæver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for Kir-Heres.

16:12 Og når Moab viser sig på Offerhøjen, når det gør sig Møje og kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet.

16:13 Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab.