5:1 De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der også har Del i Herligheden, der skal åbenbares:

5:2 Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed;

5:3 ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden;

5:4 og når da Overhyrden åbenbares, skulle I få Herlighedens uvisnelige Krans.

5:5 Ligeså, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."

5:6 Derfor ydmyger eder under Guds vældige Hånd, for at han i sin Tid må ophøje eder.

5:7 Kaster al eders Sørg på ham, thi han har Omsorg for eder.

5:8 Vær ædru, våger; eders Modstander, Djævelen, går omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.

5:9 Står ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes på eders Brødre i Verden.

5:10 Men al Nådes Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

5:11 Ham tilhører Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.

5:12 Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Nåde, hvori I stå.

5:13 Den medudvalgte) i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder.