23:1 Så tog Job til Orde og svarede:

23:2 "Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!

23:3 Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!

23:4 Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

23:5 vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!

23:6 Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;

23:7 da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

23:8 Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;

23:9 jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.

23:10 Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.

23:11 Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,

23:12 fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.

23:13 Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.

23:14 Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

23:15 Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

23:16 Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;