34:1 Og Elihu tog til Orde og sagde: "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!

34:3 Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;

34:4 lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!

34:5 Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;

34:6 min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"

34:7 Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,

34:8 søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!

34:9 Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"

34:10 Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;

34:11 nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;

34:12 Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!

34:13 Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?

34:14 Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,

34:15 da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!

34:16 Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!

34:17 Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?

34:18 Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,

34:19 som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.

34:20 Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.

34:21 Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;

34:22 der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.

34:23 Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

34:24 han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.

34:25 Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;

34:26 for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,

34:27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,

34:28 så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.

34:29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,

34:30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.

34:31 Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,

34:32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"

34:33 skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!

34:34 Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig: 35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!

34:36 Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!