36:1 Og videre sagde Elihu:

36:2 Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.

36:3 Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;

36:4 thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.

36:5 Se, Gud forkaster det stive Sind,

36:6 den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,

36:7 fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.

36:8 Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,

36:9 så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,

36:10 åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.

36:11 Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.

36:12 Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.

36:13 Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;

36:14 i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.

36:15 Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.

36:16 Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.

36:17 Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.

36:18 Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!

36:19 Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?

36:20 Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;

36:21 var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.

36:22 Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?

36:23 Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"

36:24 Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!

36:25 Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.

36:26 Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.

36:27 Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,

36:28 og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.

36:29 Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?

36:30 Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;

36:31 Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;

36:32 han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;