39:1 Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger,

39:2 når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat?

39:3 Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde?

39:4 Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer,

39:5 tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder?

39:6 De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet,

39:7 Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen.

39:8 Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,

39:9 som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?

39:10 Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden;

39:11 det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op.

39:12 Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten?

39:13 Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

39:14 Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst?

39:15 Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen?

39:16 Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun,

39:17 siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet,

39:18 tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?

39:19 Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke.

39:20 Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.

39:21 Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.

39:22 Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke

39:23 og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel.

39:24 Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde;

39:25 den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet;

39:26 Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker;

39:27 den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder;

39:28 et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb.

39:29 Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden?

39:30 Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede?

39:31 Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg;

39:32 den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.

39:33 Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den!

39:34 Og HERREN svarede Job og sagde:

39:35 Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!

39:36 Da svarede Job HERREN og sagde:

39:37 Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!