5:1 HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!

5:2 Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

5:3 Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

5:4 Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.

5:5 Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

5:6 Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.

5:7 Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.

5:8 Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.

5:9 Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

5:10 Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

5:11 De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

5:12 Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

5:13 Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

5:14 De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

5:15 Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

5:16 Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

5:17 Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

5:18 For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

5:19 Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.

5:20 Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?

5:21 Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!