4:1 Men Jesus vendte tilbage fra Jorden fuld af den Helligånd og blev ført af Ånden i Ørkenen

4:2 i fyrretyve Dage, medens han blev fristet af Djævelen. Og han spiste intet i de Dage; og da de havde Ende, blev han hungrig.

4:3 Og Djævelen sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da sig til denne Sten, at den skal blive Brød."

4:4 Og Jesus svarede ham: "Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve af Brød alene."

4:5 Og han førte ham op og viste ham alle Verdens Riger i et øjeblik.

4:6 Og Djævelen sagde til ham: "Dig vil jeg give hele denne Magt og deres Herlighed; thi den er mig overgiven, og jeg giver den, til hvem jeg vil.

4:7 Dersom du altså vil tilbede mig, skal den helt tilhøre dig."

4:8 Og Jesus svarede ham og sagde: "Der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene."

4:9 Og han førte ham til Jerusalem og stillede ham på Helligdommens Tinde og sagde til ham: "Dersom du er Guds Søn, da kast dig ned herfra;

4:10 thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, at de skulle bevare dig,

4:11 og at de skulle bære dig på Hænderne, for at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten."

4:12 Og Jesus svarede og sagde til ham: "Der er sagt: Du må ikke friste Herren din Gud."

4:13 Og da Djævelen havde endt al Fristelse, veg han fra ham til en Tid.

4:14 Og Jesus vendte i Åndens Kraft tilbage til Galilæa, og Rygtet om ham kom ud i hele det omliggende Land.

4:15 Og selv lærte han i deres Synagoger og blev prist af alle.

4:16 Og han kom til Nazareth, hvor han var opfødt, og gik efter sin Sædvane på Sabbatsdagen ind i Synagogen og stod op for at forelæse.

4:17 Og man gav ham Profeten Esajas`s Bog, og da han slog Bogen op; fandt han det Sted, hvor der stod skrevet:

4:18 "Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde Evangelium for fattige; han har sendt mig for at forkynde fangne, at de skulle lades løs, og blinde, at de skulle få deres Syn, for at sætte plagede i Frihed,

4:19 for at forkynde et Herrens Nådeår."

4:20 Og han lukkede Bogen sammen og gav Tjeneren den igen og satte sig; og alles Øjne i Synagogen stirrede på ham.

4:21 Men han begyndte at sige til dem: "I Dag er dette Skriftord gået i Opfyldelse for eders Øren."

4:22 Og de berømmede ham alle og undrede sig over de livsalige Ord, som udgik af hans Mund, og de sagde: "Er dette ikke Josefs Søn?"

4:23 Og han sagde til dem: "I ville sikkerlig sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; gør også her i din Fædreneby så. store Ting, som vi have hørt ere skete i Kapernaum."

4:24 Men han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at ingen Profet er anerkendt i sit Fædreland.

4:25 Men jeg siger eder i Sandhed: Der var mange Enker i Israel i Elias`s Dage, da Himmelen var lukket i tre År og seks Måneder, den Gang der var en stor Hunger i hele Landet;

4:26 og til ingen af dem blev Elias sendt uden til Sarepta ved Sidon til en Enke.

4:27 Og der var mange spedalske i Israel på Profeten Elisas Tid, og ingen af dem blev renset, uden Syreren Naman."

4:28 Og alle, som vare i Synagogen, bleve fulde af Harme, da de hørte dette.

4:29 Og de stode op og stødte ham ud af Byen og førte ham hen til Skrænten af det Bjerg, på hvilket deres By var bygget, for at styrte ham ned.

4:30 Men han gik igennem, midt imellem dem, og drog bort.

4:31 Og han kom ned til Kapernaum, en By i Galilæa, og lærte dem på Sabbaterne.

4:32 Og de bleve slagne af Forundring over hans Lære, thi hans Tale var med Myndighed.

4:33 Og i Synagogen var der et Menneske, som havde en uren ond Ånd, og han råbte med høj Røst:

4:34 "Ak! hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os? Jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."

4:35 Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!" Og den onde Ånd kastede ham ind imellem dem og for ud af ham uden at have gjort ham nogen Skade.

4:36 Og der kom en Rædsel over alle; og de talte med hverandre og sagde "Hvad er dog dette for et Ord; thi han byder over de urene Ånder med Myndighed og Kraft, og de fare ud?"

4:37 Og Rygtet om ham udbredtes alle Vegne i det omliggende Land.

4:38 Men han stod op og gik fra Synagogen ind i Simons Hus; og Simons Svigermoder plagedes at en stærk Feber; og de bade ham for hende.

4:39 Og han stillede sig hen over hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod straks op og vartede dem op.

4:40 Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Hånde Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem

4:41 Også onde Ånder fore ud al mange, råbte og sagde: "Du er Guds Søn;" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.

4:42 Men da det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Skarerne ledte efter ham; og de kom hen til ham, og de holdt på ham, for at han ikke skulde gå fra dem.

4:43 Men han sagde til dem: "Også for de andre Byer bør jeg forkynde Evangeliet om Guds Rige; thi dertil blev jeg udsendt."