23:1 Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

23:2 og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.

23:3 Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.

23:4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

23:5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

23:6 Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;

23:7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.

23:8 Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.

23:9 Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.

23:10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;

23:11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.

23:12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.

23:13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

23:14 du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

23:15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,

23:16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!

23:17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;

23:18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.

23:19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

23:20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;

23:21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.

23:22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!

23:23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.

23:24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;

23:25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!

23:26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

23:27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;

23:28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.

23:29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?

23:30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.

23:31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,

23:32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;

23:33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;

23:34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.