112:1 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud! 112:2 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes; 112:3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. 112:4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. 112:5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; 112:6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 112:7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN; 112:8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 112:9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 112:10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
112:2 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes; 112:3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. 112:4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. 112:5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; 112:6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 112:7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN; 112:8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 112:9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 112:10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
112:3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. 112:4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. 112:5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; 112:6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 112:7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN; 112:8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 112:9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 112:10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
112:4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. 112:5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; 112:6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 112:7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN; 112:8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 112:9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 112:10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
112:5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; 112:6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 112:7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN; 112:8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 112:9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 112:10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
112:6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 112:7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN; 112:8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 112:9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 112:10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
112:7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN; 112:8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 112:9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 112:10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
112:8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 112:9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 112:10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
112:9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 112:10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
112:10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH