12:2 HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

12:3 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

12:4 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

12:5 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

12:6 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

12:7 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

12:8 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.