127:1 Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

127:2 Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

127:3 Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

127:4 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.