132:1 HERRE, kom David i Hu for al hans møje,

132:2 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte :

132:3 "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje,

132:4 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,

132:5 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!"

132:6 "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja'ars Mark;

132:7 lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!"

132:8 HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!

132:9 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!

132:10 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"

132:11 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone.

132:12 Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!

132:13 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig :

132:14 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.

132:15 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,

132:16 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.

132:17 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.