135:1 Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,
135:2 som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde!
135:3 Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det.
135:4 Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.
135:5 Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder.
135:6 HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb.
135:7 Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre;
135:8 han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg,
135:9 og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk;
135:10 han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger,
135:11 Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans Riger
135:12 og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.
135:13 HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt,
135:14 thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.
135:15 Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;
135:16 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;
135:17 de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund.
135:18 Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem.
135:19 Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,
135:20 lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!