142:1

142:2 Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,

142:3 udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.

142:4 Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.

142:5 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.

142:6 HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!

142:7 Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;