35:1 HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig, 35:2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig, 35:3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!" 35:4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige, 35:5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem, 35:6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem! 35:7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav. 35:8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. 35:9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse, 35:10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!" 35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:2 grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig, 35:3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!" 35:4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige, 35:5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem, 35:6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem! 35:7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav. 35:8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. 35:9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse, 35:10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!" 35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:3 tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!" 35:4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige, 35:5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem, 35:6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem! 35:7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav. 35:8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. 35:9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse, 35:10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!" 35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:4 Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige, 35:5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem, 35:6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem! 35:7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav. 35:8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. 35:9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse, 35:10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!" 35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:5 de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem, 35:6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem! 35:7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav. 35:8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. 35:9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse, 35:10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!" 35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:6 deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem! 35:7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav. 35:8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. 35:9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse, 35:10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!" 35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:7 Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav. 35:8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. 35:9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse, 35:10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!" 35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:8 Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven. 35:9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse, 35:10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!" 35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:9 Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse, 35:10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!" 35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:10 alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!" 35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:11 Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til; 35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:12 de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt. 35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:13 Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved, 35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:14 som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg. 35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:15 Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør; 35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:16 for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig. 35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:17 Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver. 35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:18 Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk. 35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:19 Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke! 35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:20 Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig; 35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:21 de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!" 35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:22 Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig; 35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:23 rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre, 35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:24 døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig 35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:25 Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!" 35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:26 Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe. 35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:27 Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!" 35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
35:28 Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH