44:2 Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

44:3 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

44:4 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

44:5 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

44:6 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

44:7 thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

44:8 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

44:9 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

44:10 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

44:11 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

44:12 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

44:13 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

44:14 Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

44:15 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

44:16 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

44:17 for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

44:18 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

44:19 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

44:20 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

44:21 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

44:22 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

44:23 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

44:24 Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

44:25 Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

44:26 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.