52:3 Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

52:4 Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

52:5 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela.

52:6 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

52:7 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.

52:8 De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

52:9 "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

52:10 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.