69:2 Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
69:3 jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
69:4 træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
69:5 flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
69:6 Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
69:7 Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
69:8 Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
69:9 fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
69:10 Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
69:11 jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
69:12 i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
69:13 De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
69:14 Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
69:15 Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
69:16 lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
69:17 Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
69:18 dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
69:19 kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
69:20 Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
69:21 Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
69:22 de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
69:23 Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
69:24 lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
69:25 Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
69:26 deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
69:27 Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
69:28 Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
69:29 lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
69:30 Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
69:31 Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
69:32 det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
69:33 Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
69:34 Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
69:35 Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
69:36 thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
69:37 hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.