7:2 HERRE min Gud, jeg lider på dig, frels mig og fri mig fra hver min Forfølger,

7:3 at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

7:4 HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

7:5 har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,

7:6 så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

7:7 HERRE, stå op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen, vågn op, min Gud, du sætte Retten!

7:8 Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sæde over den hist i det høje!

7:9 HERREN dømmer Folkeslag. Mig dømme du, HERRE, efter min Retfærd og Uskyld!

7:10 På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.

7:11 Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;

7:12 retfærdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

7:13 Visselig hvæsser han atter sit Sværd, han spænder sin Bue og sigter;

7:14 men mod sig selv har han rettet de dræbende Våben, gjort sine Pile til brændende Pile.

7:15 Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;

7:16 han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han gjorde.

7:17 Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.