71:1 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

71:2 Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

71:3 red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

71:4 Min Gud, fri mig ud af gudløses Hånd, af Niddings og Voldsmands Kløer;

71:5 thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

71:6 fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

71:7 For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

71:8 min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

71:9 Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

71:10 thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

71:11 "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

71:12 Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

71:13 lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

71:14 Men jeg, jeg vil altid håbe, blive ved at istemme din Pris;

71:15 min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

71:16 Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

71:17 Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

71:18 indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

71:19 Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

71:20 Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

71:21 du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

71:22 Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

71:23 juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;