6:1 Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Nåden kunde blive desto større?

6:2 Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?

6:3 Eller vide I ikke, at vi, så mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?

6:4 Vi bleve altså begravne med ham ved Dåben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, således også vi skulle vandre i et nyt Levned.

6:5 Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog også være det ved hans Opstandelses,

6:6 idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.

6:7 Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.

6:8 Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi også skulle leve med ham,

6:9 efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.

6:10 Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.

6:11 Således skulle også I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

6:12 Så lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, så I lyde dets Begæringer;

6:13 fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Våben; men fremstiller eder selv for Gud som sådanne, der fra døde ere blevne levende,og eders Lemmer som Retfærdigheds Våben for Gud.

6:14 Thi Synd skal ikke herske over eder I ere jo ikke under Lov, men under Nåde.

6:15 Hvad da? skulde vi Synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Nåde? Det være langt fra!

6:16 Vide I ikke, at når I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, så ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?

6:17 Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.

6:18 Og frigjorde fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.

6:19 Jeg taler på menneskelig Vis på Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, således fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden, til Helliggørelse!

6:20 Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.

6:21 Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpå er jo Død.

6:22 Men nu, da I ere blevne frigjorde fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpå et evigt Liv;