7:1 Hvor skønne er dine Trin i Skoene, du ædelbårne! Dine Hofters Runding er som Halsbånd, Kunstnerhånds Værk,

7:2 dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;

7:3 dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,

7:4 din Hals som Elfenbenstårnet, dine Øjne som Hesjbons damme ved Bat-Rabbims Port, din Næse som Libanons Tårn, der ser mod Damaskus,

7:5 Hovedet på dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en Konge er fanget i Garnet.

7:6 Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!

7:7 Som Palmen, så er din Vækst, dit Bryst som Klaser.

7:8 Jeg tænker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit Bryst skal være som Vinstokkens Klaser, din Næses Ånde som Æbleduft,

7:9 din Gane som ædel Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider over mine Læber og Tænder.

7:10 Jeg er min Vens, og til mig står hans Attrå.

7:11 Kom min Ven, vi vil ud på Landet, blive i Landsbyer Natten over;

7:12 Vingårde søger vi årle, vi ser, om Vinstokken skyder, om Knopperne åbnes, Granattræet blomstrer. Der giver jeg dig min Kærlighed.