6:1 Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde.

6:2 Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!

6:3 Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet,

6:4 men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst,

6:5 under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste;

6:6 ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet,

6:7 ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side;

6:8 i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue,

6:9 som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes,

6:10 som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.

6:11 Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.

6:12 I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.

6:13 Men like for like - jeg taler som til barn - utvid også I eders hjerter!

6:14 Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke?

6:15 Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?

6:16 Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.

6:17 Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder,