10:1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

10:2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

10:3 og spiste alle den samme åndelige Mad

10:4 og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

10:5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

10:6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.

10:7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."

10:8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.

10:9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

10:10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

10:11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.

10:12 Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!

10:13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.

10:14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

10:15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

10:16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

10:17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.

10:18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

10:19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

10:20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde Ånder.

10:21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.

10:22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

10:23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

10:24 Ingen søge sit eget, men Næstens!

10:25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

10:26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

10:27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

10:28 Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

10:29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

10:30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

10:31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

10:32 Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,