11:1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom også jeg er Kristi!

11:2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.

11:3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.

11:4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.

11:5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.

11:6 Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig! 7Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.

11:8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.

11:9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.

11:10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for Englenes Skyld.

11:11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.

11:12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.

11:13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?

11:14 Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt Hår, er det ham en Vanære,

11:15 men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det lange Hår er givet hende som et Slør.

11:16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan Skik, og Guds Menigheder ej heller.

11:17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.

11:18 For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.

11:19 Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive åbenbare iblandt eder.

11:20 Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.

11:21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.

11:22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.

11:23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog Brød,

11:24 takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

11:25 Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!"

11:26 Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.

11:27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.

11:28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken!

11:29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legenet.

11:30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.

11:31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.

11:32 Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.

11:33 Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på hverandre!