26:1 Så tog Job til Orde og svarede:
26:2 "Hvor har du dog hjulpet ham, den afmægtige, støttet den kraftløse Arm!
26:3 Hvor har du dog rådet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af Visdom!
26:4 Hvem hjalp dig med at få Ordene frem, hvis Ånd mon der talte af dig?
26:5 Skyggerne skælver af Angst, de, som bor under Vandene;
26:6 blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække.
26:7 Han udspænder Norden over det tomme, ophænger Jorden på intet;
26:8 Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke derunder;
26:9 han fæstner sin Trones Hjørner og breder sit Skylag derover;
26:10 han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mørke skilles.
26:11 Himlens Støtter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;
26:12 med Vælde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Kløgt;
26:13 ved hans Ånde klarede Himlen op hans Hånd gennembored den flygtende Slange.