8:1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

8:2 "Hvor længe taler du så, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?

8:3 Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?

8:4 Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,

8:5 så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!

8:6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din Retfærds Bolig;

8:7 din fordums Lykke vil synes ringe, såre stor skal din Fremtid blive.

8:8 Thi spørg dog den befarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!

8:9 Vi er fra i Går, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage på Jord.

8:10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

8:11 Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?

8:12 Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.

8:13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Håb slår fejl:

8:14 som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv; 15 han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast.

8:16 I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,

8:17 i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;

8:18 men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: "Jeg har ikke set dig!"

8:19 Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!

8:20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Hånd.

8:21 End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;