1:1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.

1:2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

1:3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;

1:4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;

1:5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;

1:6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

1:7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.

1:8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.

1:9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

1:10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!

1:11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

1:12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.

1:13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.

1:14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"

1:15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

1:16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.

1:17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

1:18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.

1:19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

1:20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;

1:21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:

1:22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?

1:23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

1:24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,

1:25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,

1:26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,

1:27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.

1:28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

1:29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;

1:30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.

1:31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;

1:32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;