2:1 Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,

2:2 idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

2:3 ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,

2:4 søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,

2:5 da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.

2:6 Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.

2:7 Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,

2:8 idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.

2:9 Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.

2:10 Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;

2:11 Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -

2:12 idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -

2:13 som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.

2:14 som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,

2:15 de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -

2:16 idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,

2:17 der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;

2:18 thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;

2:19 tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier

2:20 at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;

2:21 thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,