11:1 Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
11:2 Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
11:3 Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
11:4 Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
11:5 Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
11:6 Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
11:7 Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
11:8 Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
11:9 Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
11:10 Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang. 11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
11:12 Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
11:13 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
11:14 Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
11:15 Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
11:16 Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
11:17 Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
11:18 Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
11:19 At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
11:20 De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
11:21 Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
11:22 Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
11:23 Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
11:24 En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
11:25 Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
11:26 Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
11:27 Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
11:28 Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
11:29 Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
11:30 Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
11:31 En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.