16:1 Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN. 16:2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder. 16:3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes. 16:4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag. 16:5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf. 16:6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt. 16:7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner. 16:8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. 16:9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed. 16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:2 En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder. 16:3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes. 16:4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag. 16:5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf. 16:6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt. 16:7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner. 16:8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. 16:9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed. 16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:3 Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes. 16:4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag. 16:5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf. 16:6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt. 16:7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner. 16:8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. 16:9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed. 16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:4 Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag. 16:5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf. 16:6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt. 16:7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner. 16:8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. 16:9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed. 16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:5 Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf. 16:6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt. 16:7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner. 16:8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. 16:9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed. 16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:6 Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt. 16:7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner. 16:8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. 16:9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed. 16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:7 Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner. 16:8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. 16:9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed. 16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:8 Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret. 16:9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed. 16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:9 Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed. 16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:10 Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer. 16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:11 Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder. 16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:12 Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen. 16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:13 Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt. 16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:14 Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den. 16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:15 I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest. 16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:16 At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv. 16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:17 De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej. 16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:18 Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen. 16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:19 Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte. 16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:20 Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN. 16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:21 Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden. 16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:22 Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt. 16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:23 Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden. 16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:24 Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet. 16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:25 Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje. 16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:26 En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham. 16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:27 En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber. 16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:28 Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner. 16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:29 Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god. 16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:30 Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt. 16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:31 Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej. 16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:32 Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad. 16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
16:33 I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH