17:1 Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte. 17:2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre. 17:3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN. 17:4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger. 17:4 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre. 17:5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf. 17:7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel. 17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning. 17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. 17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:2 Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre. 17:3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN. 17:4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger. 17:4 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre. 17:5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf. 17:7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel. 17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning. 17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. 17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:3 Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN. 17:4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger. 17:4 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre. 17:5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf. 17:7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel. 17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning. 17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. 17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:4 Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger. 17:4 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre. 17:5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf. 17:7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel. 17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning. 17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. 17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:4 De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre. 17:5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf. 17:7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel. 17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning. 17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. 17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:5 Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf. 17:7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel. 17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning. 17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. 17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:7 Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel. 17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning. 17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. 17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:8 Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning. 17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. 17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:9 Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner. 17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:10 Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe. 17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:11 Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham. 17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:12 Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab. 17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:13 Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige. 17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:14 At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs. 17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:15 At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru. 17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:16 Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler? 17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:17 Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød. 17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:18 Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten. 17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:19 Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald. 17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:20 Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk. 17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:21 Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad. 17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:22 Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene. 17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:23 Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge. 17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:24 Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende. 17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:25 Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham. 17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:26 At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle. 17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:27 Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig. 17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
17:28 Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH