18:1 Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.

18:2 Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.

18:3 Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.

18:4 Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.

18:5 Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.

18:6 Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,

18:7 Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.

18:8 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.

18:9 Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.

18:10 HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.

18:11 Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.

18:12 Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.

18:13 Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.

18:14 Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?

18:15 Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.

18:16 Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.

18:17 Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.

18:18 Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.

18:19 Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.

18:20 Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.

18:21 Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.

18:22 Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.

18:23 Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.