30:1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;

30:2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

30:3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.

30:4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

30:5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.

30:6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.

30:7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:

30:8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,

30:9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.

30:10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

30:11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

30:12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

30:13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

30:14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

30:15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

30:16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok.

30:17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.

30:18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:

30:19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.

30:20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

30:21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

30:22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

30:23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

30:24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:

30:25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;

30:26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;

30:27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;

30:28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

30:29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:

30:30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;

30:31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.