8:1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

8:2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

8:3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

8:4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

8:5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

8:6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

8:7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

8:8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

8:9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt 10Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

8:11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

8:12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

8:13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

8:14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

8:15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

8:16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

8:17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

8:18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

8:19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

8:20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

8:21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

8:22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

8:23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

8:24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

8:25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

8:26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

8:27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

8:28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

8:29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

8:30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

8:31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

8:32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

8:33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

8:34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

8:35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;