107:1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

107:2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd

107:3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

107:4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

107:5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

107:6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

107:7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

107:8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

107:9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

107:10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,

107:11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.

107:12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

107:13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

107:15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

107:16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.

107:17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

107:18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

107:19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

107:21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

107:22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

107:23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,

107:24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;

107:25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;

107:26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

107:27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

107:28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;

107:30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

107:31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

107:32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

107:33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

107:34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

107:35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

107:36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,

107:37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

107:38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

107:39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

107:40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

107:41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

107:42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.