21:2 HERRE, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse!
21:3 Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela.
21:4 Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved.
21:5 Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.
21:6 Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham.
21:7 Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham.
21:8 Thi Kongen stoler på HERREN, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.
21:9 Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd.
21:10 Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.
21:11 Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.
21:12 Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet;
21:13 thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.