22:2 Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

22:3 Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

22:4 Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

22:5 På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

22:6 de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

22:7 Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

22:8 alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

22:9 "Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

22:10 Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

22:11 på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

22:12 Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

22:13 Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

22:14 spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

22:15 Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

22:16 min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

22:17 Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

22:18 jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

22:19 Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

22:20 Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

22:21 Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

22:22 Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

22:23 Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

22:24 "I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

22:25 Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

22:26 Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

22:27 de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

22:28 Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

22:29 thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

22:30 De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

22:31 Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;