30:2 HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig;

30:3 HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig.

30:4 Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

30:5 Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!

30:6 Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang.

30:7 Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!"

30:8 HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet.

30:9 Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:

30:10 "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

30:11 HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!"

30:12 Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde,