31:2 HERRE, jeg lider på dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes. Udfri mig i din Retfærd, 31:3 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; 31:4 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig, 31:5 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt, 31:6 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud, 31:7 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN, 31:8 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide. 31:9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod. 31:10 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 31:11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:3 du bøje dit Øre til mig; red mig i Hast og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; 31:4 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig, 31:5 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt, 31:6 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud, 31:7 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN, 31:8 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide. 31:9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod. 31:10 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 31:11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:4 thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og føre du mig, 31:5 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt, 31:6 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud, 31:7 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN, 31:8 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide. 31:9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod. 31:10 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 31:11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:5 fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt, 31:6 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud, 31:7 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN, 31:8 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide. 31:9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod. 31:10 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 31:11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:6 i din Hånd befaler jeg min Ånd. Du forløser mig, HERRE, du tro faste Gud, 31:7 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN, 31:8 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide. 31:9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod. 31:10 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 31:11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:7 du hader dem, der bolder på Løgneguder. Men jeg, jeg stoler på HERREN, 31:8 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide. 31:9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod. 31:10 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 31:11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:8 jeg vil juble og glæde mig over din Miskundhed; thi du har set min Nød, agtet på min Sjælekvide. 31:9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod. 31:10 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 31:11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:9 Du gav mig ikke i Fjendens Hånd, men skaffede Rum for min Fod. 31:10 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 31:11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:10 Vær mig nådig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentæres mit Øje, min Sjæl og mit Indre. 31:11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:11 Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres. 31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:12 For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine Naboers Gru, mine Keodinges Rædsel; de, der ser mig på Gaden, flygter for mig. 31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:13 Som en død er jeg gået dem at Minde, jeg er som et ødelagt Kar. 31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:14 Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv. 31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:15 Men, HERRE, jeg stoler på dig; jeg siger: Du er min Gud, 31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:16 mine Tider er i din Hånd. Red mig fra Fjenders Hånd, fra dem, der forfølger mig, 31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:17 lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed. 31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:18 HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg råber jo til dig, lad de gudløse blive til Skamme og synke tavse i Døden. 31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:19 Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt. 31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:20 Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne. 31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:21 Du skjuler dem i dit Åsyns Skjul for Menneskers Stimmel; du gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv. 31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:22 Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad. 31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:23 Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig. 31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:24 Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skærmer HERREN; men den, der handler i Hovmod, gengælder han mangefold. 31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
31:25 Fat Mod, eders Hjerte være stærkt, alle I, som bier på HERREN!
GOTO NEXT CHAPTER - BIBLE INDEX & SEARCH